Home / Governance / Genskab dine filer

 

Genskab dine filerHar du, ligesom flertallet af danskere, dårlig samvittighed, når det kommer til backup af dine computerfiler? Det kan være svært at miste de vigtige billeder fra den seneste reportage eller alle noterne fra det perfekte interview. Det er derfor bedst at være på den sikre side, og hvis du har en computer af ældre dato, er det bare et spørgsmål om tid, inden den giver efter. Så forbered dig bedst muligt.

Er computerens harddisk brændt sammen, og har du mistet værdifulde filer?

Selvom tingene kan se sort ud, er det heldigvis muligt at genskabe dine slettede filer i de fleste tilfælde. Det vigtigste er, at du stopper med at bruge lagringsmediet (eksempelvis din Mac), da de nye data, du indsamler, kan overskrive de slettede filer. Husk derfor, at du ikke må surfe videre, overføre billeder fra din telefon eller på anden måde downloade programmer og filer. Der er ingen vej tilbage, hvis dine slettede filer først er blevet overskrevet af ny data.

Som kulturjournalist er det vigtigt, at man gemmer sine artikler og indhold på sikre steder. Du kan have halvfærdige artikler liggende, som er gemt i en mappe fyldt med idéer og pågående projekter over flere måneder. Selvom disse artikler eller indlæg ikke er færdigskrevet, har de stadig værdi og kan benyttes i andre sammenhænge senere hen, eksempelvis som blogindlæg eller mindre klummer. Derfor er det en god idé at ligge dem over på en ekstern harddisk, så de ikke uden videre forsvinder, hvis nu computeren bryder sammen.

Hvis vi nu forestiller os følgende scenarie: Du har været ude at dække en madfestival i Roskilde, hvor du både har stået for at dokumentere arrangementet gennem fotografier og videoklip. På vej hjem i toget lægger du alle .JPEG og .MOV filer over på din computer, så du kan redigere dem, inden du sender dem videre til redaktionen. Efter de er blevet overført til din computer, og billederne er slettet fra kameraet, er der en forbipasserende på gangen, der rammer computeren med sin sportstaske. Den vælter ned med et hårdt slag og er nu gået i sort. Hvad gør du? Har du backup? Nej. Dine dokumenter og billeder er ved et uheld blevet slettet, men heldigvis har du læst, at virksomheden Ibas har spidskompetence i at gendanne slettede filer på Mac. Hvis du ved et uheld får slettet papirkurven med en masse artikler eller kommer til at trykke forkert og mister dine feriebilleder, så har Ibas en software, der er nem at anvende, hvis du vil rekonstruere data på Mac-platformen. Om de så er slettet eller beskadiget, er der en god mulighed for, at dine data kan reddes.

Ude på internettet kan vores data være ekstra sårbare, da virusser kan inficere vores computersystemer og ødelægge vores brug af både Mac- og Windows-systemer. Derfor skal du være forsigtig med at downloade programmer. Hold dig til kendte udbydere.

Nu computervirus bringer dine filer i fare

Er du i farezonen for at få den nye computervirus? Der florerer i øjeblikket en ny virus, som ifølge sikkerhedsekspert Øyvind Nyland ikke er til at stoppe, når man først har fået den. Man kan risikere at få virussen, hvis man klikker på pop-op vinduer eller mistænkelige links, f.eks. dem, hvor der står, at man har vundet en million kroner. Virussen giver hackere mulighed for at kryptere alle dine filer, så du ikke får adgang til dem igen, medmindre du betaler en god sum penge. De kan endda få adgang til din iCloud og Dropbox, så det anbefales at føre filerne over på et eksternt drev og gemme dem flere steder ad gangen. På den måde kan man være sikker på, at ens personlige og vigtige filer ikke bliver stjålet, som de gør, når man får computervirussen med navnet ’Ransomware’.

Brug generelt din computer med omhu. Man kan hurtigt komme til at sætte al sin lid til, at den kan klare det hele og opbevare alle ens dokumenter i al evighed, men sådan fungerer det bare ikke altid. Som kulturjournalist bør du derfor gemme både billeder, videoer og artikler på et eksternt drev, da hackere som sagt kan både kryptere og låse alle dine filer, og det første værn er derfor at overveje en ekstern harddisk, hvor virussen ikke kan ramme de vigtige filer. Det betyder også, at du nemt kan flytte filerne over på en ny computer.

Hvis du ”blot” er kommet til at slette dine filer, er der stadig hjælp at hente, blandt andet fra virksomheder som Ibas, hvis software henvender sig både til erhverv og private brugere.

Det er altid fornuftigt at tænke sig rigtig godt om, når man surfer på nettet, og når man gemmer filer forskellige steder. Spørg dig selv: Hvis disse filer er så vigtige for mig, er det så ikke bedst, at jeg passer bedst muligt på dem?